Dansk Sprognævn er en statsinstitution under Kulturministeriet. Nævnet blev oprettet i 1955. Dansk Sprognævn har i dag status som forskningsinstitution.
Dansk Sprognævn har tre hovedopgaver:
Sprognævnets arbejdsopgaver mv.er fastlagt i lov nr. 320 af 14.5.1997 om Dansk Sprognævn og i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 707 af 4.9.1997. om Dansk Sprognævns virksomhed og sammensætning.
Sprognævnets medarbejdere følger med i sprogudviklingen ved at læse aviser, blade og bøger og ved at høre radio og se tv. Fra aviserne og de andre medier noterer medarbejderne nye ord og sætter citater med dem på kort i nævnets ordkartotek og indfører dem i den tilsvarende elektroniske orddatabase. Der er i alt ca. 265.000 forskellige ord i kartoteket, fordelt på ca. 900.000 kort. Kartoteket vokser med ca. 10.000 kort om året.
Ordkartoteket er en slags levende ordbog der viser vigtige sider af det danske sprogs udvikling siden midten af 1950'erne. Kartoteket giver et billede af hvilke ord der faktisk bliver brugt i dansk uden at der ved indsamlingen bliver taget stilling til om de enkelte ord er gode eller dårlige. Der er altså ikke tale om at nye ord bliver godkendt ved at Sprognævnet tager dem med i kartoteket.
Sprognævnets ordkartotek er grundstammen i alt nævnets arbejde. Det bliver først og fremmest brugt af nævnets medarbejdere i deres oplysnings-, rådgivnings- og forskningsarbejde. Men det bliver også brugt af folk udefra - fx ordbogsredaktører, studerende og forskere - der har brug for at vide noget om det sidste nye inden for det danske sprogs ordforråd.
Hvis man er i tvivl om noget i dansk sprog, kan man få hjælp hos Sprognævnet. Man kan fx spørge om
Sprognævnet får i alt ca. 12.000 spørgsmål om året, de allerfleste i telefon. Det er især private virksomheder, fx reklamebureauer, og offentlige kontorer og institutioner der ringer eller skriver til Sprognævnet. Men der er også en del private enkeltpersoner der spørger Sprognævnet til råds.
Alle kan få svar hos Sprognævnet, og det er gratis.
Det er Sprognævnet der fastsætter den danske retskrivning og redigerer og udgiver den officielle danske retskrivningsordbog. Den nyeste udgave er Retskrivningsordbogen, 2. udgave, 1996 (1. udgave 1986). Den skal følges af alle offentlige institutioner og af skolen. Men næsten alle - fx også firmaer og privatpersoner - bruger den som facitliste.
I Retskrivningsordbogen kan man se hvordan ca. 64.000 ord staves og bøjes (men ikke hvad de betyder). Foruden selve den alfabetiske ordbog indeholder Retskrivningsordbogen de officielle danske retskrivningsregler, dvs. reglerne for brug af store og små bogstaver, orddeling, tegnsætning osv.
Retskrivningsordbogen er siden 1986 trykt i 855.000 eksemplarer.
Når et firma søger om eneret til et varemærke der består af et ord, et såkaldt ordmærke, kan Sprognævnet på linje med fx konkurrerende firmaer gribe ind. Nævnet protesterer i de tilfælde hvor nogen søger at få eneret til et ord der findes i forvejen, eller som uden videre kan dannes efter normale danske orddannelsesregler. Ordet minimarked er et eksempel på et ord som Sprognævnet har forhindret i at blive privat ejendom.
Det er forholdsvis få ord Sprognævnet "redder" om året, men det er principielt set vigtigt at nævnet har denne mulighed for at hindre overgreb mod det sproglige fælleseje.
Dansk Sprognævn samarbejder i det daglige med sprognævnene i de andre skandinaviske lande, bl.a. for at hindre at dansk, norsk og svensk fjerner sig unødigt fra hinanden. Samarbejdet foregår for en stor del gennem det fællesnordiske organ Nordisk Sprogråd.
Dansk Sprognævn indgår på forskellig måde i samarbejde med en række organer med særlig interesse for sprogproblemer, for tiden fx Stednavneudvalget, Landbrugsministeriets Plantenavneudvalg, Terminologigruppen ved Handelshøjskolen i København, Patentdirektoratet, Den Danske Ordbog under Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og Center for Sprogteknologi.
Dansk Sprognævn består af et repræsentantskab, et arbejdsudvalg og et forsknings- og informationsinstitut.
Repræsentantskabet
Repræsentantskabet består af 30 repræsentanter for forskellige
institutioner og sammenslutninger som arbejder med det danske sprog, fx Stats-,
Justits- og Undervisningsministeriet, universiteterne, radio og tv samt lærernes,
journalisternes, forfatternes og skuespillernes foreninger. Desuden er der i
repræsentantskabet et lille antal personlige medlemmer, som er med på
grund af deres specialviden på bestemte områder. Medlemmerne udpeges
for 3 år ad gangen. Indtil udgangen af 2002 har repræsentantskabet
følgende medlemmer (i parentesen efter navnene er det anført hvem
de enkelte er udpeget af, eller om de er personlige medlemmer):
Repræsentantskabet mødes én gang om året.
Arbejdsudvalget
På det første repræsentantskabsmøde i en ny beskikkelsesperiode vælger repræsentantskabets medlemmer hvem der i perioden skal være formand og næstformand i nævnet, og hvem der skal sidde i nævnets arbejdsudvalg. Udvalget består for tiden af følgende 9 medlemmer:
Arbejdsudvalget mødes 7-8 gange om året og behandler sammen med de videnskabelige medarbejdere (se nedenfor) vigtigere eller mere principielle spørgsmål. Det drejer sig bl.a. om sproglige spørgsmål af juridisk betydning, fx udtalelser til brug i retssager. Og det drejer sig om behandling og godkendelse af de artikler og svar der trykkes i Nyt fra Sprognævnet. Også nye udgaver af Retskrivningsordbogen er arbejdsudvalgets ansvarsområde. Det er ligeledes arbejdsudvalget der står for ansættelse af videnskabelige medarbejdere i nævnet.
Forsknings- og informationsinstituttet
Forsknings- og informationsinstituttet tager sig af det daglige forsknings- og oplysningsarbejde under ledelse af nævnets formand. Derudover er instituttet sekretariat for repræsentantskabet og arbejdsudvalget.