Adverbialer med eller uden -t: ordentlig(t), væsentlig(t), særlig(t), hjertelig(t), inderlig(t)

Spørgsmål: Hvornår skal der -t i adverbialer (biord) som ordentlig(t), væsentlig(t), særlig(t), hjertelig(t), inderlig(t)?

Svar: Det skal der når de optræder som mådesadverbialer, altså når de betegner den måde noget foregår på: Opfør dig nu ordentligt!, De hilste hjerteligt på hinanden.

Egentlig er der tale om adjektiver (tillægsord) der bruges adverbielt. Sådanne adjektiver kan også optræde som gradsadverbialer eller med andre funktioner, og så er der valgfrihed mellem former med og uden -t i de tilfælde hvor der i opslaget i retskrivningsordbogen står: som adv. også (jf. § 38) uden -t: Jeg er inderlig(t) ligeglad, Resultatet var væsentlig(t) bedre end man skulle have troet, Personlig(t) er jeg ikke i tvivl.

Hvis der ikke står sådan, er biords-t'et obligatorisk.

Man skal dog være opmærksom på at der også findes "fødte" adverbier der ender på -lig, og da adverbier ikke bøjes, optræder de altid uden -t: Han kommer antagelig i morgen.

Man kan læse mere om biords-t i Retskrivningsordbogen, 2. udg., 1996, s. 603-608, § 36-39, i Erik Hansen: Rigtigt dansk, 2. udgave, 1993, s. 41-48 og i Henrik Galberg Jacobsen og Peter Stray Jørgensen: Håndbog i Nudansk, 3. udg., 1997, s. 359-362 og 405-406.

OR

Til begyndelsen af denne webside
Til registeret



Afstikkende imperativer (bydemåder): Åbn, pensl, behandl, klistr, sagtn, cykl, smuldr

Spørgsmål: Hedder det fold papiret, og klistr enderne sammen eller fold papiret, og klistre enderne sammen? Det burde vel hedde klistr, men jeg synes det ser forkert ud.

Svar: Det er formen klistr der er den korrekte, for imperativ dannes ved at man fjerner e'et fra infinitiven (navnemåden), dvs. den form der er opslagsform i Retskrivningsordbogen. Klistr hører til de imperativer der kommer til at ende på en konsonantforbindelse som ellers ikke forekommer sidst i et dansk ord, og derfor virker formen afstikkende. Hvis man vil undgå sådanne afstikkende imperativer, må man vælge en anden formulering. Man kunne fx skrive papiret foldes, og enderne klistres sammen. Man kan læse om reglerne for dannelse af imperativ i Retskrivningsordbogen, 2. udg., 1996, s. 597, § 30.

Til begyndelsen af denne webside
Til registeret



Bekræfte eller bekræftige

Spørgsmål: Hedder det bekræfte eller bekræftige?

Svar: Den korrekte form er bekræfte. Formen bekræftige er gammel på dansk, men den har aldrig været med i Retskrivningsordbogen, og den er heller ikke længere så udbredt.

Ved flere andre ord kan der være tvivl om den rigtige form er den lange eller den korte og hvilken man skal vælge. I en del tilfælde er der valgfrihed mellem de to former: bevilge eller bevillige, indvilge eller indvillige og forpligte eller forpligtige. Og i andre tilfælde er det kun den lange form der er korrekt, fx afskedige og afskedigelse, bemægtige og bemægtigelse, besigtige og besigtigelse, beskadige og beskadigelse.

I de tilfælde hvor der er valgfrihed, beror det på et skøn hvad man vælger, men man skal være klar over at forpligtige generer nogle sprogbrugere, så det mest forsigtige vil nok være at bruge den korte form.

SB

Til begyndelsen af denne webside
Til registeret



Bindestreg i sammensætninger med forkortelser, fx e-mail og e-mail-adresse

Spørgsmål: Kan man skrive email som her - uden bindestreg? Og hvordan skrives emailadresse?

Svar: Ordet e-mail skal skrives med bindestreg, for der bruges bindestreg i sammensætninger med forkortelser (jf. Retskrivningsordbogen, 2. udg., 1996, s. 645, § 63.3), og e'et i e-mail er jo en forkortelse for electronic, 'elektronisk'. På samme måde er der bindestreg i fx tv-program, skole-tv, VM-kamp, hf-elev, 2.-plads, B.T.-læsere og ph.d.-studerende.

Når sådanne sammensætninger med bindestreg indgår som førsteled i andre sammensætninger, sættes der yderligere en bindestreg før det sidste ord (jf. Retskrivningsordbogen, 2. udg., 1996, s. 647, § 63.7.a). Der skal altså to bindestreger i e-mail-adresse. Ligeledes skal der to bindestreger i fx S-togs-station og skole-tv-program.

Til begyndelsen af denne webside
Til registeret



Bindestreg i gruppesammensætninger og -afledninger, fx science fiction-film

Spørgsmål: Skal science fiction film skrives i tre ord?

Svar: Nej, science fiction-film er en gruppesammensætning, dvs. en sammensætning hvis første led er skrevet i mere end ét ord, og i sådanne sammensætninger sætter man bindestreg mellem det næstsidste og det sidste ord (jf. Retskrivningsordbogen, 2. udg., 1996, s. 647, § 63.7.a). Andre eksempler på gruppesammensætninger er væg til væg-tæppe, slå om-nederdel, au pair-pige, pil selv-rejer, hold kæft-bolsje, 1. maj-møde, H.C. Andersen-historie, Anders And-blad, Vestre Landsrets-dom.

Til begyndelsen af denne webside
Til registeret



De danske tal halvtreds, tres, halvfjerds, firs og halvfems

Spørgsmål: Kan I give en forklaring på hvorfor talordene halvtreds, tres, halvfjerds, firs og halvfems er så mærkelige på dansk?

Svar: Tallene halvtreds, tres, halvfjerds, firs og halvfems er de forkortede former af henholdsvis halvtredsindstyve, tresindstyve, halvfjerdsindstyve, firsindstyve og halvfemsindstyve. De ender alle på -sindstyve der består af sinde, der betyder 'gange', og tyve. Der er altså i alle disse tal tale om en sneseberegning hvor et tal ganges med tyve.

De mærkelige tal på halv- kommer af en række gamle talord der betegner 'grundtallet minus en halv': halvanden, halvtredje, halvfjerde, halvfemte, som altså betyder '1½, 2½, 3½, 4½'. I dag overlever kun halvanden som selvstændigt ord. De øvrige bruges udelukkende i de nævnte talord:

Halvtredsindstyve: dannet af halvtredje, sinde og tyve, altså '2½ gange 20'.
Tresindstyve: dannet af tre, sinde og tyve, altså '3 gange 20'.
Halvfjerdsindstyve: dannet af halvfjerde, sinde og tyve, altså '3½ gange 20'.
Firsindstyve: dannet af fire, sinde og tyve, altså '4 gange 20'.
Halvfemsindstyve: dannet af halvfemte, sinde og tyve, altså '4½ gange 20'.

Man skulle tro at tallet fyrretyve med den forkortede form fyrre på samme måde som ovenstående tal havde noget med tyve at gøre, men det er ikke tilfældet. Fyrretyve svarer til det gammeldanske fyritiughu, der betyder '4 tiere'. Ordet fyrretyve hører altså i virkeligheden til en titælling.

Til begyndelsen af denne webside
Til registeret



Betegnelse for dette årti (2000 - 2009)

Spørgsmål: Vi har lige været i 90'erne. Hvad hedder det årti vi er i nu?

Svar: Hvis man vil bruge en betegnelse der svarer til de andre årtibetegnelser, fx halvfemserne, kan man bruge enerne. Man kan læse om enerne i Nyt fra Sprognævnet 1999/1 i artiklen År 2000-problemer af Henrik Galberg Jacobsen.

Til begyndelsen af denne webside
Til registeret



Dufte og lugte

Spørgsmål: Kan man bruge dufte i en sætning som hun dufter til blomsterne? Eller skal det være lugte?

Svar: I dag kan man bruge både dufte og lugte i en sætning som hun dufter/lugter til blomsterne. Før i tiden blev dufte kun brugt om at udsende en duft eller vellugt, fx blomsterne dufter, men i dag bruges det altså også i betydningen 'snuse til' i de tilfælde hvor man mener det må være en god lugt der er tale om.

Ordet lugte kan til forskel fra dufte være neutralt. Noget kan lugte godt eller lugte dårligt, men når noget lugter betyder det at det udsender en ubehagelig lugt. Lugte betyder også 'snuse til', og når man lugter til noget, fx jeg lugter til maden, bliver der ikke på forhånd udtrykt nogen forventning om hvorvidt lugten er god eller dårlig.

Til begyndelsen af denne webside
Til registeret



En eller et website

Spørgsmål: Hedder det en website eller et website?

Svar: Sprogbrugen vakler mellem et website og en website, og indtil videre må begge former anses for korrekte. Munksgaards Fremmedordbog, 15. udg., 1997, har en website, og nye substantiver (navneord) er da også som regel fælleskøn. Men website bruges altså også i intetkøn - måske fordi det tilsvarende danske ord jo er et websted.

Til begyndelsen af denne webside
Til registeret



Ental eller flertal?

Spørgsmål: Hedder det: Bilforhandleren havde kun én slags biler eller Bilforhandleren havde kun én slags bil?

Svar: Der er ikke klare regler for om man skal vælge ental eller flertal efter slags, men flertalsformen kan normalt altid bruges, jf. der var kun én slags æbler i butikken. Der skal være en stærk entalsangivelse foran slags hvis entalsformen skal kunne forsvares, fx NN spiste kun én bestemt slags æble, gravenstener.

Vi anbefaler altså formuleringen: Bilforhandleren havde kun én slags biler.

SB

Til begyndelsen af denne webside
Til registeret



Ét eller to ord: over for, overfor; inden for, indenfor

Spørgsmål: Hvad er rigtigt? Hedder det Kom indenfor og få en kop kaffe eller Kom inden for og få en kop kaffe?

Svar: Forbindelsen inden for er et eksempel på ordforbindelser der både kan skrives i ét og i to ord, men hvor det ikke er lige meget hvornår man skriver i ét og hvornår man skriver i to ord. Det drejer sig om forbindelser hvor det første ord er et adverbium, biord, eller kan bruges som et adverbium, og hvor det andet ord er en præposition, et forholdsord, fx inden + for, neden + under, hjemme + fra, over + for osv.

Den slags forbindelser skal skrives i to ord hvis de "styrer" noget, dvs. hvis de tilsammen bliver brugt ligesom en præposition, fx Vi har kompetence inden for IT-relaterede ydelser, Han blev glad når han fik brev hjemme fra Danmark, Der var fest i huset over for vores. Hvis de ikke styrer noget, dvs. hvis de bliver brugt som adverbier, skrives de derimod i ét ord, fx De sad længe indenfor i stuen, Han blev glad når han fik brev hjemmefra og Der var fest i huset overfor.

Det som en præposition styrer, står ofte lige bag efter præpositionen. Det kan dog også stå tidligere i sætningen, være udeladt eller der kan være tale om overført eller billedlig betydning, men adverbium og præposition skal stadig skrives i to ord, fx Det er mig du skal sidde over for, Hvem gik det ud over?, og Vi løser problemerne hen ad vejen.

SB

Til begyndelsen af denne webside
Til registeret



Ét eller to ord: internetadgang/internet adgang, patientbehandling/patient behandling, banegårdscenter/banegårds center

Spørgsmål: Må fx internet adgang og personale afdeling skrives i to ord, eller skal de skrives i et ord?

Svar: Sammensatte substantiver (navneord) skrives i ét ord. De udtales som ét ord, dvs. med hovedtryk på første led, og skal derfor også skrives i ét ord (jf. Retskrivningsordbogen, 2. udg., 1996, s. 579, § 18.1). Forbindelserne internetadgang og personaleafdeling skal altså skrives i ét ord.

Hvis man er i tvivl om om en ordforbindelse skal skrives i ét eller to ord, kan man se på hvilken slags ord ordforbindelsen består af. Hvis det første ord er et substantiv (navneord) eller et verbum (udsagnsord) og lægger sig til det efterfølgende ord, skal det altid skrives sammen med dette ord, fx internetudbyder, skolemøde, printerrum, læsesal, hyggestund, køleanlæg.

Det er kun adjektiver (tillægsord) der kan stå foran andre ord og lægge sig til dem uden at de skrives sammen med dem. Man kan fx skrive billig bog, stor magt, lille prins i to ord, men man kan også skrive billigbog, stormagt og lilleprins i ét ord. Skrives de i to ord, er der lige stærkt tryk på første og andet ord. Skrives de i ét ord, er trykket på det første ord stærkere end på det andet, og i de fleste tilfælde er der også en betydningsforskel.

Til begyndelsen af denne webside
Til registeret



Fordi at

Spørgsmål: Er det korrekt at sige fordi at?

Svar: Njaah - det er i hvert fald meget udbredt i talesproget. Desuden har det gammel hævd - det kan faktisk findes allerede i oldislandsk, og det har tidligere været brugt i skriftsproget, også af gode og omhyggelige forfattere, så det bør næppe regnes for ukorrekt at sige fordi at. Men ordforbindelsen er sjælden i skriftsproget, og den vækker stærke følelser hos nogle sprogbrugere. Så hvis man lægger mere vægt på at blive forstået end på at vække opsigt ved sine formuleringer, skal man udelade at og kun skrive fordi.

Man kan læse mere om dette i Henrik Galberg Jacobsen og Peter Stray Jørgensen: Håndbog i Nudansk, 3. udg., 1997, s. 64-65.

OR

Til begyndelsen af denne webside
Til registeret



Forfordele, bjørnetjeneste, laps (og lapset), godt (og vel), rimelig mv.

Spørgsmål: Vi er to der ikke kan blive enige om hvad ordet forfordele betyder. Jeg mener at det betyder at man får for mange fordele i forhold til en anden. Min modpart mener det betyder det modsatte. Hvem har ret?

Svar: Det har I begge to.

Nogle ord har to betydninger som er meget forskellige, en traditionel der findes hos ældre sprogbrugere, og en ny som findes hos yngre. Den nye betydning af ordet er ofte nærmest modsat den traditionelle. Det er dette der gør sig gældende ved ordet forfordele, der hos de ældre betyder 'behandle ugunstigere end andre', 'give nogen for lille en del i forhold til andre', 'forurette', 'snyde', mens det hos de yngre betyder 'foretrække', 'begunstige', 'favorisere', 'give nogen for stor en del i forhold til andre'.

Hvis man bruger forfordele i den nye betydning, mangler man et ord der dækker forfordeles gamle betydning. Vi er for nylig blevet gjort opmærksomme på at en sprogbruger har løst dette problem ved at bruge ordet bagfordele, et ord der endnu ikke har vundet indpas i sproget, men som har mulighed for det.

Her er nogle flere eksempler på ord af samme slags:

Bjørnetjeneste
der traditionelt betyder 'en velment hjælp der imidlertid gør mere skade end gavn', men nu også betyder 'en stor hjælp eller tjeneste'.

Laps (og adjektivet lapset)
der hos de ældre betyder 'pyntet mand', mens mange unge mener at det betyder 'en mand der er sjusket klædt', 'en mand i lappet tøj'.

Godt (og vel)
der betyder 'lidt over' hos de ældre, men 'lidt under' hos de yngre (jf. Nyt fra Sprognævnet 1999/2).

Rimelig
der dels betyder 'som er ganske god, passende eller fornuftig', fx en rimelig rummelig aftale, dels 'temmelig' og i visse underdrivelser endda 'meget', fx han var rimelig sur.

Også angivelig, på bekostning af, menneskealder, overhøre, overstå, patetisk og virak hører til denne ordgruppe, og alle disse ord kan man læse mere om i Erik Hansen: Rigtigt dansk, 2. udg., 1993, s. 80-88.

Til begyndelsen af denne webside
Til registeret



Forpligte eller forpligtige. Se Bekræfte eller bekræftige

 

Til begyndelsen af denne webside
Til registeret



Frossen eller frosset

Spørgsmål: Hedder det en frosset kylling eller en frossen kylling?

Svar: Det kan hedde begge dele.

Ved nogle stærkt bøjede verber (udsagnsord) (dvs.verber der ikke har nogen endelse i præteritum (datid), fx fryser, frøs; skriver, skrev) kan præteritum participium (datids tillægsform) have pluralisformer (flertals-) på -ne (frosne, skrevne) når det bruges som adjektiv (tillægsord).Hvis det er tilfældet, så kan participiet i singularis (ental) også være bøjet i overensstemmelse med kønnet på det substantiv (navneord) det lægger sig til: frosset, frossen; skrevet, skreven: en frossen kylling, en håndskreven seddel; et frosset kålhoved, et håndskrevet tilbud.

Men der er en tilbøjelighed til at vælge intetkønsformen, også når participiet er knyttet til et fælleskønsord, og derfor finder man også: en frosset kylling, en håndskrevet seddel.

I nogle tilfælde virker det højtideligt eller lidt gammeldags at bruge fælleskønsformen, men det er nemt at undgå, for intetkønsformen er altid korrekt.

Man kan læse mere om dette i Retskrivningsordbogen, 2. udg., 1996, s. 598-603, § 31-35, og i Henrik Galberg Jacobsen og Peter Stray Jørgensen: Håndbog i Nudansk, 3. udg., 1997, s. 359-362 og 405-406.

OR

Til begyndelsen af denne webside
Til registeret



Genitiv (ejefald)

Spørgsmål: Det er meget forskelligt hvordan folk skriver genitiv. Nogle gange er det med apostrof + s, fx Jan's Bodega, andre gange er s'et bare sat direkte på ordet. Hvad er det korrekte?

Svar: Reglerne for genitiv er forklaret i Retskrivningsordbogens retskrivningsregler, s. 587, § 21. Hovedreglen er at genitiv-s sættes direkte på et ord - uden brug af apostrof: Danmarks nationalsang, Peters fødselsdag, mors hjemmebag, døgnets timer - og Jans Bodega.

Ord der ender på -s, -z eller -x
har genitiv på apostrof + s eller apostrof alene: dette hus's el. dette hus' indretning, Jens's el. Jens' arbejde, Alex's el. Alex' bil, Schweiz's el. Schweiz' skisportssteder, Bordeaux's el. Bordeaux' vine. Herudover kan de af ordene på -s, -z eller -x der i udtalen ender på et s, tilføje endelsen -es, fx Jenses, Alexes, Schweizes (men ikke Bordeauxes, for Bordeaux ender ikke på et s i udtalen).

Forkortelser der ender på forkortelsespunktum
har genitiv på -s: en cand.mag.s beskæftigelsesmuligheder, Kbh.s gader, Margrethe 2.s regeringstid.

Forkortelser der skrives uden forkortelsespunktum
har genitiv på apostrof + s: USA's præsident, EU's lagre, tv's sendetider. Når sådanne forkortelser kan udtales som rigtige ord, er det også tilladt at sætte -s direkte på forkortelsen: UNICEF's el. UNICEFs julekort, en cd-rom's el. cd-roms kapacitet.

For forkortelser der ender på -s, -z eller -x
gælder de samme regler som for hele ord der ender på disse bogstaver. De har altså genitiv på apostrof + s eller apostrof alene: SAS' el. SAS's personale, aids' el. aids's følger.

Til begyndelsen af denne webside
Til registeret



 

Grundliggende eller grundlæggende

Spørgsmål: Jeg har lært at det hedder grundlæggende og ikke grundliggende, men der er mange der skriver grundliggende. Må man det?

Svar: Ja, både grundlæggende og grundliggende er korrekte ifølge Retskrivningsordbogen, 2. udg., 1996. Ordet grundliggende kom først med i 1996-udgaven af Retskrivningsordbogen, så indtil 1996 var det altså kun grundlæggende der blev anerkendt af Sprognævnet. Og selvom der er gode argumenter for grundliggendes eksistensberettigelse (jf. Erik Hansen: Rigtigt dansk, 2. udg.,1993, s. 107-108), og ordet længe har været brugt af sikre sprogbrugere, er der stadig en del der opfatter grundliggende som ukorrekt. Så hvis man vil undgå at blive kritiseret for sin sprogbrug, er det bedst at bruge grundlæggende.

Til begyndelsen af denne webside
Til registeret



"Gruppegenitiv": Søren og Sofies sølvbryllup, kongen af Danmarks bolsjer

Spørgsmål: Hedder det Søren og Sofies sølvbryllup, eller skal det være Sørens og Sofies sølvbryllup? Og kan man tale om en idé der er opstået i nogle folk inde på Sprognævnets hoveder?

Svar: Det fænomen vi her har med at gøre, kaldes ofte "gruppegenitiv". Men det er egentlig en misvisende betegnelse, for i virkeligheden har vi at gøre med et af symptomerne på at dansk ikke har nogen egentlig genitiv, men i stedet en possessiv partikel (et udtryk der angiver et ejendoms-eller tilhørsforhold), nemlig et -s, der hægtes på en substantivisk helhed. Som regel hægtes -s'et direkte på kerneleddet i helheden, men i nogle tilfælde kan det ikke lade sig gøre. Der er to typer af ordforbindelser hvor der kan opstå problemer: dels sideordnende forbindelser som Søren og Sofies sølvbryllup, hvor possessiv-s'et i visse tilfælde kun hægtes på det sidste af de sideordnede led, og dels forbindelser hvor der følger en efterstillet bestemmelse efter kerneleddet sådan at -s'et ikke kan hægtes direkte på dette: kongen af Danmarks bolsjer.

Søren og Sofies sølvbryllup
Det er vist almindeligt accepteret at man kan nøjes med ét -s i den første type hvis de sideordnede led tilsammen udgør en enhed. Hvis man siger Vi skal til Søren og Sofies sølvbryllup i morgen, så forudsættes det at Søren og Sofie er gift med hinanden, og man kan altså nøjes med én gang morgenkaffe med avec og hornmusik. Hvis man derimod siger Vi skal til Sørens og Sofies sølvbryllup i morgen, så kan meningen også være at Søren og Sofie fejrer sølvbryllup med deres respektive - og så ville man som regel nok have et både med i formuleringen, men det er ikke strengt nødvendigt.

nogle folk inde på Sprognævnets hoveder
Den anden type af forbindelser er mere problematisk, for på den ene side opleves det af de fleste som lidt forkert eller komisk når -s'et ikke kan hægtes direkte på det substantiv der er kerneled - medmindre der er tale om en fast forbindelse som kongen af Danmarks bolsjer, som alle vist regner for korrekt. På den anden side kan det være svært at styre uden om nødvendigheden. Formuleringer som den i spørgsmålet, nogle folk inde på Sprognævnets hoveder, er ret udbredte i talesproget, og de giver næppe anledning til misforståelser. Men de undgås i almindelighed i skriftsproget.

Hvis den efterstillede bestemmelse er en ledsætning, så risikerer man at lede sin tilhører på vildspor i forståelsen af udsagnets grammatiske opbygning: manden der går derovre ved skoven's hund bed mig i går. Den slags bør man forsøge at undgå. Når man i almindelig samtale har forvildet sig ind i en konstruktion af denne type, vil man ofte kunne klare skærene ved at dele informationen op i flere små bidder: Den mand der går derovre ved skoven, øøh ... Hans hund bed mig i går. Men på skrift eller i mere formel tale er det som regel nødvendigt med mere omfattende omformuleringer.

Og så er der jo Hvem er det's? og Jeg ved ikke hvem det er's. De regnes ikke for korrekte, og der er nok heller ikke mange voksne sprogbrugere som accepterer dem. Børn bruger dem meget, og de fleste af os andre kommer vel også til det en gang imellem - men det gør ikke så meget, for det er svært at forestille sig at de kan misforstås.

Man kan læse mere om "gruppegenitiv" i Erik Hansen: Rigtigt dansk, 2. udgave, 1993, s.109-110 og i Henrik Galberg Jacobsen og Peter Stray Jørgensen: Håndbog i Nudansk, 3. udg., 1997, s. 153-154.

OR

Til begyndelsen af denne webside
Til registeret



I eller på Grønland?

Spørgsmål: Hedder det på Grønland eller i Grønland? Og hvad med Island?

Svar: Både på Grønland/Island og i Grønland/Island er korrekte. Det traditionelle er at bruge på Island/Grønland da der er tale om øer, og denne formulering er nok den naturligste for de fleste danskere. Der er imidlertid nogle sprogbrugere der mener at man viser mest respekt over for Grønland og Island ved at bruge i fordi man på denne måde sprogligt anerkender at de to øer er selvstændige områder.

Til begyndelsen af denne webside
Til registeret



Ét eller to ord: i dag

Spørgsmål: Skal i dag skrives i et eller to ord? Fx jeg kommer i dag og i dag skinner solen?

Svar: Man skal skrive i dag, altså i to ord. Der er tale om en præpositionsforbindelse svarende til i morgen. Det hedder også i aften, i går, i weekenden og på lørdag, altså i to ord. Det har ikke på noget tidspunkt været i overenstemmelse med Retskrivningsordbogen at skrive udtrykket i et ord.

SB

Til begyndelsen af denne webside
Til registeret



-ing og -else

Spørgsmål: Jeg er pludselig blevet i tvivl om jeg skal bruge bevarelse eller bevaring i følgende sætning: Alle er enige om at bevaring/bevarelse af de gamle bygninger er ønskværdigt.

Svar: Du kan bruge både bevarelse og bevaring, og der er ingen betydningsforskel mellem dem. De betyder begge 'det at bevare'.

Som det fremgår af ovenstående eksempel, kan både endelsen -ing og -else bruges til at danne substantiver (navneord) af verber (udsagnsord). Sådanne substantiver kaldes verbalsubstantiver og betegner altså den handling der ligger i verbet eller resultatet af den. Endelsen -ing er den gamle nordiske afledningsendelse, hvorimod -else er indlånt fra nedertysk. Selvom -else var en hård konkurrent til -ing, har -ing fortrængt -else som det produktive element. I dag kan man ved hjælp af -ing danne et substantiv af næsten et hvilket som helst verbum hvis ikke der foreligger en anden fast afledning. Med -else dannes der ikke nye ord.

Det er vanskeligt at give enkle regler for hvornår man bruger -else, og hvornår man bruger -ing. Ved nogle verber kan man kun bruge -else, fx anholdelse, betegnelse, udryddelse. Ved andre kan man kun bruge -ing, fx opbevaring, betaling, måling. Og ved atter andre eksisterer der en form på -else og en form på -ing side om side - uden at der er en betydningsforskel mellem dem, altså som tilfældet er med bevarelse og bevaring. Andre eksempler er bearbejdelse og bearbejdning, genoprettelse og genopretning, afslappelse og afslapning, udfyldelse og udfyldning.

I nogle tilfælde er der en betydningsforskel mellem de to ord på -else og -ing, fx fordybelse ('det at beskæftige sig indgående med noget') og fordybning ('mindre hul'), stavelse ('orddel') og stavning ('det at stave'). Der er altså nogle verbalsubstantiver både på -ing og -else, som fordybning og stavelse, der er blevet genstandsbetegnende i stedet for handlingsbetegnende. Andre genstandsbetegnende verbalsubstantiver er fx befolkning, skabning, bestyrelse og meddelelse.

Til begyndelsen af denne webside
Til registeret



-ion og -ing

Spørgsmål: Ordet adoption kender vi, men kan man også tale om adoptering? Hvad er forskellen?

Svar: Man kan tale både om adoptering og adoption. Begge ord findes i Retskrivningsordbogen, 2. udg., 1996. I almensproget er der ofte en mindre betydningsforskel mellem dem. Adoptering betegner selve handlingen eller processen, dvs. 'det at adoptere', mens adoption betegner resultatet af denne handling.

Det gælder generelt for ordpar på -ing og -ion at de betegner henholdsvis handlingen og resultatet af handlingen. Men til tider kan ordene på -ion dog også betegne handlingen, fx han er ekspert i reparation af (dvs. 'i at reparere') gamle motorcykler. Ordene på -ing er med andre ord normalt entydige idet de kun betegner handlingen, hvorimod ordene på -ion er dobbelttydige idet de både kan betegne handlingen og resultatet el.lign. af den.

Som ved adoptering og adoption kan man altså i en lang række tilfælde anvende begge endelser, ofte med den nævnte betydningsnuance: fabrikering/fabrikation, installering/installation, reparering/reparation. Men sådan forholder det sig ikke altid. I nogle tilfælde er -ion langt den almindeligste endelse: inspiration, dokumentation, demonstration. Det er dog muligt også ved disse ord at bruge -ing hvis man ønsker at fremhæve handlingen. I andre tilfælde er -ing den eneste mulige: telefonering, barbering, modernisering.

Til begyndelsen af denne webside
Til registeret



Ligge - lægge, springe - sprænge, hænge - hænge

Spørgsmål: Er der stadig en forskel på ligge og lægge, eller har man nu lov til at skrive jeg ligger mig på sofaen? Vi har også problemer med ordet hænge. Hedder det frakken hang på bøjlen eller frakken hængte på bøjlen?

Svar: Der er stadig forskel på ligge (ligger,, ligget) og lægge (lægger, lagde, lagt). Ordet ligge er intransitivt, dvs. at det bruges uden objekt (genstandsled), lægge er transitivt, dvs. at det bruges med objekt. Derfor er det lægge der skal bruges i sætningen jeg lægger mig på sofaen, for ordet mig er objekt i sætningen. Når der ikke er noget objekt i sætningen, bruges ligge, fx jeg ligger på sofaen.

Denne forskel gælder også for fx springe (springer, sprang, sprunget) og sprænge (sprænger, sprængte, sprængt) og for sidde (sidder, sad, siddet) og sætte (sætter, satte, sat). Ordene springe og sidde bruges uden objekt, sprænge og sætte bruges med objekt, fx vandrøret springer, barnet sidder på bænken og isen sprænger vandrøret, hun sætter barnet på bænken.

Det intransitive hænge bøjes hænger, hang el. hængte, hængt. Det transitive hænge bøjes hænger, hængte, hængt. Det er altså kun i præteritumsformen (datidsformen) at der er en forskel på det transitive og det intransitive verbum. Det betyder at når der er et objekt i sætningen, er hængte den eneste korrekte form, fx hun hængte frakken på bøjlen, hvorimod både hang og hængte er korrekte former når der ikke er objekt i sætningen, fx frakken hang/hængte på bøjlen.

Til begyndelsen af denne webside
Til registeret



Med eller uden s (fuge-s): viden(s)baseret, tid(s)nød, drift(s)sikker, finanslov(s)forslag

Spørgsmål: Nogle af mine kolleger har s i vidensbaseret, andre skriver det uden s, altså videnbaseret. Hvad er det korrekte?

Svar: Ved at slå op i Retskrivningsordbogen, 2. udg., 1996, under opslagsordet viden vil man opdage at ordbogen oplyser at sammensætninger med viden som førsteled kan skrives både med og uden fuge-s (også kaldet binde-s), og ordbogen giver eksemplerne viden(s)bank og viden(s)område. Ordet viden(s)baseret kan altså også skrives både med og uden fuge-s. Formerne uden fuge-s i sammensætninger med viden- er i øvrigt nye og forekommer især i IT-branchen.

Man kan ikke give generelle regler for hvornår der skal fuge-s i en sammensætning, og hvornår der ikke skal. Men Retskrivningsordbogen (og andre ordbøger) er til stor hjælp når man er i tvivl om om et ord skal have fuge-s eller ej. Ordbogen giver nemlig ofte oplysninger om hvad der sker med ordet når det indgår som første led i en sammensætning.

Hvis man ikke kan finde ordet i ordbogen, eller hvis der ikke er angivet sammensætningsoplysninger ved ordet, kan man prøve at slå et andet ord op som ligner det ord man leder efter, og så se om der dér er angivet sammensætningsoplysninger. Der er fx ikke angivet sammensætningsoplysninger ved ordet oliventræ, så hvis man vil finde ud af om der skal fuge-s i fx oliventræ(s)skål, kan man slå op under fx bøgetræ eller fyrretræ og se på sammensætningsoplysningerne ved sådanne ord. Her får man at vide at de har formen bøgetræs- og fyrretræs- i sammensætninger, fx bøgetræsstol og fyrretræsbord. Derfra kan man slutte at det nok også er formen oliventræs- man skal bruge, og således når man frem til oliventræsskål.

Ofte forholder det sig sådan at dobbeltsammensætninger, dvs. sammensætninger hvis første led selv er en sammensætning, har fuge-s mellem de to hovedled hvorimod der normalt ikke er s med i de tilsvarende enkeltsammensætninger. Det hedder fx rødvinsglas, men vinglas; grønkålshoved, men kålhoved og lukkelovsforslag, men lovforslag. Men der er mange undtagelser, fx hedder det hyldebærsuppe og fodboldbane uden s.

Til begyndelsen af denne webside
Til registeret



Med stort eller lille: I og jer

Spørgsmål: Når pronominet I skal skrives med stort, hvad så med jer og jeres?

Svar: Flertalsformen af pronominet du er I skrevet med stort, jf. Nu skal I have tak.

Flertalsformen af dig er jer skrevet med lille, jf. Mange tak til jer.

De, Dem, Deres og I skrives med stort i tiltale, mens du, dig, din, dit, jer og jeres (og eder og eders) skrives med lille.

SB

Til begyndelsen af denne webside
Til registeret



Med stort eller lille: World Wide Web, WWW, Web, Webben, Web'en, Webbet, Web'et

Spørgsmål: Skrives Web med stort eller lille begyndelsesbogstav?

Svar: Sprognævnet opfatter World Wide Web som et proprium (egennavn), og derfor anbefaler vi at det skrives med stort. Det samme gælder forkortelsen WWW og kortformen Web med bøjningsformerne Webben, Web'en, Webbet eller Web'et. I internetadresser skrives dog med lille: www.dsn.dk. Sprogbrugen har endnu ikke lagt sig fast på ordets køn, derfor er begge muligheder åbne. Når ordet bøjes, så fordobles konsonantbogstavet fordi den foregående vokal er kort (Retskrivningsordbogen, s. 550, § 9.1): Webben eller Webbet. Og da Web jo regnes for et egennavn, så kan man (ifølge s. 546, § 6) også vælge at sætte apostrof foran bøjningsendelserne: Web'en eller Web'et; i dette tilfælde anbefaler vi dog ikke denne løsning, og man skal huske at genitivendelsen -s (s. 587-588, § 21) normalt ikke har apostrof.

I sammensætninger med web- kan der skrives med lille eller stort: website, websted, webside, webadresse eller Website, Websted, Webside, Webadresse - og uden bindestreg.

OR

Til begyndelsen af denne webside
Til registeret



Millennium

Spørgsmål: Hvor mange l'er og hvor mange n'er er der i millennium?

Svar: Ordet millennium,der betyder 'årtusind(e)', er sammensat af det latinske ord for 'tusind(e)' mille og ordet annus, der betyder 'år'. Det staves derfor med to l'er og to n'er.

SB

Til begyndelsen af denne webside
Til registeret



Nås, fås og gås

Spørgsmål: Skal man skrive fås eller fåes i følgende sætning: Folderen fås/fåes i HT-terminalen på Rådhuspladsen?

Svar: Man skal skrive fås. Man må ifølge Retskrivningsordbogen ikke indskyde et e i verber (udsagnsord) der ender på -å. Men i de verber der ender på trykstærkt -i, -u eller -y, er det valgfrit om man vil indskyde et e eller ej før endelserne -s og -r. Man kan altså vælge mellem fx syes og sys, fornyr og fornyer, befris og befries, dur og duer (jf. Retskrivningsordbogen, 2. udg., 1996, s. 595-596, § 29).

Til begyndelsen af denne webside
Til registeret



Opfyldt/opfyldte, malet/malede, lejet/lejede - interesseret/interesserede, velfornøjet/velfornøjede, henrykt/henrykte

Spørgsmål: Vi kan ikke blive enige om om der skal eopfyldt eller ej: Alle kriterierne er opfyldte eller Alle kriterierne er opfyldt. Kan I hjælpe?

Svar: Begge formuleringer er korrekte, men den ubøjede form af præteritum participium (kort tillægsform), dvs. opfyldt, er nok den mest almindelige.

I mange tilfælde er man ikke i tvivl om participiets form. De fleste danskere vil fx uden videre vide hvilken form af participiet de skal bruge i følgende sætninger: vi var glade for den lejede bil, det ser ud til at være et par slidte sko og spejderne fik solgt alle lodsedlerne. Men når participiet kommer efter en form af hjælpeverbet at være, og når subjektet (grundleddet) er pluralis (flertal) som i dit eksempel, opstår problemerne, og tit viser det sig at både ubøjet og bøjet form er mulig: de billigste biler er lejede/lejet, bænkene er malede/malet, og altså også alle kriterierne er opfyldte/opfyldt. I sådanne tilfælde er der i den almindelige sprogbrug en ret stærk tendens til at bruge ubøjet form.

Ubøjet form er særlig almindelig når præteritum participium indgår en fast forbindelse med en efterfølgende præposition, fx irriteret over, beregnet til, men bøjet form er altså også korrekt: Vi var irriteret (el. irriterede) over at høre på deres beklagelser, beslagene er beregnet (el. beregnede) til udendørs brug.

Når der fortrinsvis tænkes på en tilstand eller egenskab, behandles participiet normalt som et adjektiv og bøjes. Det gælder især når der er en gradsangivelse foran participiet, fx meget eller ret: hans sko er meget slidte og skaderne er ret begrænsede.

Når der fortrinsvis tænkes på en handling, altså når der er en eller flere personer der har foretaget sig noget, bruges ubøjet form. Hjælpeverbet at blive vil ofte optræde i forbindelse med participiet i disse tilfælde: hele tre biler blev lejet til turen og alle bænkene i parken blev malet i løbet af sommeren.

Der er nogle adjektiver (tillægsord) som helt eller delvis består af oprindelige participier, men som altså er adjektiver. Det gælder fx henrykt, velfornøjet, interesseret. Det er som med alle andre adjektiver altid korrekt at bruge pluralisformen (flertalsformen) af et sådant adjektiv når det hører til et pluralisord, fx vi var henrykte, børnene var velfornøjede. Men når sådanne adjektiver indgår en fast forbindelse med en efterfølgende præposition, er det også korrekt at bruge singularisformen (entalsformen): vi var henrykt over forslaget, børnene var velfornøjet med solskinsvejret, alle var interesseret i at høre hendes mening.

Man kan læse mere om alt dette i Retskrivningsordbogen, 2. udg., 1996, s. 598-603, § 31-35, og i Henrik Galberg Jacobsen og Peter Stray Jørgensen: Håndbog i Nudansk, 3. udg., 1997, s. 359-362 og 405-406.

Til begyndelsen af denne webside
Til registeret



Ordene forrige og næste

Spørgsmål: På min arbejdsplads er vi en del der mener at forrige år er for 2 år siden, andre mener at forrige år er året før det år vi er i. Hvem har ret?

Svar: Den uenighed I har, svarer ganske godt til den uenighed der er blandt danske sprogbrugere i det hele taget. Nogle mener at forrige i forbindelsen forrige år betyder sidste år, og andre mener at det betyder det år der går forud for sidste år.

Ordet forrige er altså ofte dobbelttydigt. Man bør derfor kun bruge det hvis meningen fremgår klart af sammenhængen. I de tilfælde hvor man i år, dvs. 2000, vil tale om 1999, er det tilstrækkeligt klart at bruge udtrykket sidste år. Ordet sidste er nemlig entydigt nok.

Dobbelttydigheden i forrige år bliver desuden ophævet når sidste år lige har været brugt: Sidste år var vi i Grækenland, og forrige år var vi i Spanien. I denne forbindelse er der ikke tvivl om at forrige år er året før sidste år.

I øvrigt har vi et tilsvarende problem med næste. Hvis man siger næste tirsdag, kan det enten være førstkommende tirsdag eller tirsdagen efter den førstkommende. Men næste år kan kun være det førstkommende!

Til begyndelsen af denne webside
Til registeret



Ordenstal: fyrrende eller fyrretyvende, halvtredsende eller halvtredsindstyvende

Spørgsmål: Hedder det fyrrende eller fyrretyvende, halvtredsende eller halvtredsindstyvende?

Svar: I 1986 blev ordene fyrrende, halvtredsende, tressende, halvfjerdsende, firsende og halvfemsende optaget i Retskrivningsordbogen ved siden af fyrretyvende, halvtredsindstyvende, tresindstyvende, halvfjerdsindstyvende, firsindstyvende og halvfemsindstyvende. De er af nyere dato end formerne på -tyvende, men lige så korrekte.

OR

Til begyndelsen af denne webside
Til registeret



Som der

Spørgsmål: Er det forkert at skrive som der?

Svar: Ja, det er det som regel, men udtrykket er nu ret udbredt i det talte sprog, også på steder hvor det regnes for ukorrekt i skriftsproget. Og faktisk kan det godt være korrekt at skrive som der, somme tider endda nødvendigt.

Det er karakteristisk for relativsætninger at de har et led fælles med deres oversætning, i de følgende eksempler er det computer der er led i både relativsætning og oversætning. I relativsætninger med som og der er henvisningen til dette fælles led udeladt. Den underforstås, men nævnes ikke udtrykkeligt.

Hvis det underforståede led er subjekt i ledsætningen, er der normalt valgfrihed mellem formuleringer med som og formuleringer med der:

Han har en computer som/der giver ham problemer.

Hvis der er flere sideordnede ledsætninger, kan der dog kun bruges i den første, de senere kræver som:

Han har en computer som/der giver ham problemer, og som [ikke der] skal skiftes ud.

Når fællesleddet ikke er subjekt, men objekt eller er styret af en præposition, kan man kun bruge som:

Han har en computer som [ikke der] han gerne vil skrotte.

Han har en computer som [ikke der] han har problemer med.

Man kan kende sætninger hvor som der er korrekt, på to ting: dels findes der også i den tilsvarende helsætning:

Der har været mange problemer med hans computer,

og dels kan der ikke udelades, altså:

Han har en computer som der har været mange problemer med

men ikke:

Han har en computer som har været mange problemer med.

Hvis man alligevel skulle komme i tvivl, kan man ofte udelade som:

Han har en computer der har været mange problemer med.

Men det er altså ikke nødvendigt, og somme tider er det slet ikke muligt, fx i visse typer af parentetiske relativsætninger:

Denne computer, som der har været mange problemer med, skal skiftes ud.

Man kan læse mere om som der i Erik Hansen: Rigtigt dansk, 2. udgave, 1993, s. 181-3, og i Henrik Galberg Jacobsen og Peter Stray Jørgensen: Håndbog i Nudansk, 3. udg., 1997, s. 108-9.

OR

Til begyndelsen af denne webside
Til registeret



Store eller små bogstaver i forkortelser: pc, cd, edb, tv, wc, bh

Spørgsmål: Er det korrekt at skrive PC - altså med store bogstaver? Eller skal man skrive pc?

Svar: Forkortelsen pc skal skrives med små bogstaver (jf. Retskrivningsordbogen, 2. udg., 1996). Efter punktum skrives begyndelsesbogstavet med stort på samme måde som almindelige ord.

Normalt skrives initialforkortelser (dvs. forkortelser dannet af begyndelsesbogstaver fra flere ord eller orddele) med store bogstaver, fx MF, IT, ATP, men nogle meget almindelige forkortelser af denne type skrives med små bogstaver, og en af dem er altså pc. Også fx cd, edb, tv, wc og bh skrives med små bogstaver. Hvis man er i tvivl om om en forkortelse skal skrives med store eller små bogstaver, kan man som regel slå den efter i Retskrivningsordbogen.

Til begyndelsen af denne webside
Til registeret



Strakt eller strukket

Spørgsmål: Hvornår er strukket korrekt - hvis det overhovedet nogensinde er det? Hvorfor er der så mange der bruger det i stedet for strakt?

Svar: Retskrivningsordbogen, 2. udg., 1996, har under opslagsordet strække bøjningsformerne strakte og strakt. Formen strukket er altså ikke med i ordbogen, så den er ikke korrekt. Men den er ret almindelig i talesprog og forekommer også i skriftsprog.

Formen strukket er opstået ved at to bøjningsmønstre er blevet blandet sammen. Det ene bøjningsmønster er det vi har for strække: strækker, strakte, strakt. Dette mønster ses også ved fx række: rækker, rakte, rakt. Det andet bøjningsmønster er det vi har for fx trække og træffe, der bøjes trækker, trak, trukket og træffer, traf, truffet. Strække er blevet påvirket af det sidstnævnte bøjningsmønster, således at formen strukket er opstået.

Det er ikke usandsynligt at strukket om nogle år vil være så almindelig at det bliver nødvendigt at Sprognævnet optager denne form i Retskrivningsordbogen. Men indtil videre er det altså strakt - og kun strakt - der er den korrekte form.

Til begyndelsen af denne webside
Til registeret



Studie/studium, kollegie/kollegium, gymnasie/gymnasium, kriterie/kriterium mv.

Spørgsmål: Hvad er forskellen på studie og studium?

Svar: Et studium er 'et fag eller en retning på en højere læreanstalt'. Et studie er et lokale, fx filmstudie, lydstudie, eller en betegnelse for en mindre lejlighed svarende til atelier. En studie (eller et studie) er 'en afhandling' eller 'et udkast til et kunstværk' (jf. Politikens Nudansk Ordbog med etymologi, 1999).

Der er dog mange der i talesproget bruger studie i stedet for studium når de taler om det man studerer ved en højere læreanstalt. Det er i det hele taget meget almindeligt at de korrekte -ium-former erstattes af -ie-former i talesproget. Der er med andre ord en del der siger fx et kollegie i stedet for et kollegium, et gymnasie i stedet for et gymnasium, et kriterie i stedet for et kriterium og et ministerie i stedet for et ministerium.

Det er ikke så mærkeligt at der i talesproget er mange der bruger -ie-formen i stedet for -ium-formen i ubestemt ental, for det er jo den form der bruges ved bøjningen af -ium-ordene og ved sammensætninger med -ium-ord som førsteled, fx kollegiet, evangelier, studiet, ministerier, kollegieværelse, evangelietekst, ministeriebygning.

Til begyndelsen af denne webside
Til registeret



Tidsangivelser: i aftes, men ikke i sommers

Spørgsmål: Man hører tit formen i sommers, fx I sommers var vi i Legoland. Er det korrekt dansk?

Svar: Ved angivelse af den umiddelbare fortid benytter vi ofte formen i + -s på substantivet, fx i mandags, i aftes, i morges. Men kun ved visse substantiver. Vi siger i weekenden, i julen og vi skulle ifølge Retskrivningsordbogen også sige og skrive i sommer, i vinter. Men mange bruger i stedet i sommers og i vinters, som strengt taget er ukorrekte. De fornemmer imidlertid en yderligere præcision ved brug af disse former, idet formen med -s jo ellers benyttes til angivelse af det umiddelbart foregående. Udtrykket i vinter er dobbelttydigt og kan forstås som 'denne vinter vi nu befinder os i' og 'den foregående vinter', hvorimod formen i vinters entydigt angiver 'den umiddelbart foregående vinter'. Det betyder at i vinters vil være forbundet med præteritumsformer (datid): Forhandlingerne i vinters forløb godt, mens i vinter kan være forbundet med både præsens (nutid) og præteritum (datid): Forhandlingerne i vinter forløb/forløber godt.

SB

Til begyndelsen af denne webside
Til registeret



Vor eller vores

Spørgsmål: Er det vores eller vore man skal bruge i fx vores/vore kunder vil fremover modtage et nyhedsbrev hver måned?

Svar: I kan bruge både vores og vore i sætningen.

Formerne vor (vort, vore) og vores er grammatisk set lige korrekte, men der er en stilistisk forskel mellem dem. Vores er mindre formelt end vor. Derfor bruger man normalt vores i talesprog og neutralt skriftsprog, og vor (vort, vore) i mere formelt eller højtideligt sprog.

Til begyndelsen af denne webside
Til registeret

-->